Forståelse af følelser og konflikter

 

Jeg vil give en lidt forsimplet forklaring på hvad der sker i vores barns hjerne og os voksnes hjerne, når vi oplever ubehag.

I vores lillehjerne sidder vores alarmberedskab – kamp, flugt og frys.

Disse er ubevidste instinkter der overtager os, når vi enten føler os markant presset, stresset eller føler os truet.

I forlængelses af det, vil jeg fortælle om frontalpandelapperne.

Frontalpandelapperne er nemlig afgørende for vores impulskontrol, følelsesmæssige regulering (at kunne berolige sig selv og med hjælp fra voksne), behovsudskydelse, motivation, refleksion og koncentration og meget mere.

Modningen/udviklingen af frontalpandelapperne starter først ved 3-4års at alderen. Det vil altså sige at deres mulighed for at styre deres følelser eller reflektere over deres egne handlinger, er på det aller spædeste start her.

Alder ikke afgørende for vores nedsmeltninger 

Vi voksne får også nedsmeltninger. Det handler om, at vi heller ikke har lært at håndtere vores følelser og derfor bliver det svært at hjælpe vores barn.

Det betyder at når vores barn får voldsomme vredesudbrud, skyldes det at dit barns hjerne mangler helt centrale egenskaber for at kunne styre sine følelser.

Dit barn skal derfor have flere positive erfaringer med at I faktisk kan hjælpe det og I er de vigtigste for dets følelsesmæssige regulering og udvikling lige nu.

Oplever jeres barn ikke at I kan acceptere hvordan det har det, eller at I ikke forsøger at forstå barnet og hjælpe det, så vil jeres barn også lukke ned for hørelse, og enten begynde at afbryde og dermed kæmpe for sin sag, tale om noget andet, ignorere, gå eller slå.

Vi taler oftest til frontalpandelapperne

Problemet med at tale til logikken og fornuften, at skælde ud eller lad barnet sidde og ”køle af” selv, er at det der deri ligger en forventning fra jer voksne om, at jeres barn skal gøre noget andet og håndtere hans følelser selv.

Da jeres barns hjerne er umoden, kan dets frontalpandelapper kan ikke klare opgaven alene.

I skal hjælpe

Det leder os hen til at I først skal arbejde med at acceptere jeres barns følelsesmæssige reaktioner. Det skal have lov til at blive sur og ked af det.

En konflikt er to mennesker der er uenige og vil noget forskelligt.

Når jeg beskrevet det så simpelthen, er det fordi vi skal forsøge at møde konflikterne på denne måde – for når vi tænker at det blot handler om at vi enten er uenige med vores barn eller at vores børn er uenige med hinanden – så kommer vi også til at tage det mere roligt og kan være mere nysgerrige og lyttende – og ikke lade vores egne følelser gå forrest. 

Det er nemmere sagt end gjort – i know. Vi bliver SÅ påvirket af vores børns følelser, men ikke desto mindre er det meget vigtigt at have en bevidsthed om og øve sig på.

At nogen børn i en alder af 3, 4 eller 5 år stadig handler med tænderne først, handler om at barnet ikke har fået tilstrækkelig hjælp til at regulere dets følelser.

Lige nu kæmper jeres barn for at blive forstået og accepteret. Det er en hård kamp, for der er ikke noget vigtigere for vores børns integritet og selvværd, at vi kigger på deres følelser med kærlige og omsorgsfulde øjne.

Børns følelser sidder i kroppen

Det vil sige når de bliver rasende får de lyst til at slå og når de bliver glad så hopper de vildfarende rundt. Når barnet bider jer umotiveret, uden der har været en konflikt, kan det også være en kærlighedserklæring: ”Ih hvor er du dejlig mor, når du står der. Jeg får lyst til at spise dig”

  • Vi bliver nød til at bevare vores nysgerrighed og tro på at vores børn gør det bedste de kan, med det de har.

Hvad kan I gøre

Det kan gøre virkelig ondt både at opleve de voldsomme reaktioner på egen krop eller når vores barn gør løs på den anden.

Nedenfor vil jeg give nogle få værktøjer til, hvordan I kan hjælpe jeres børn med deres følelser og støtter dem i konflikter og til at udvikle mere hensigtsmæssige handlestrategier. 

  • Første skridt at acceptere og respektere at vores barn bliver vred. Det er en grund følelse. Vi må også acceptere at de bliver sure på hinanden og at den ene måske har et temperament, som gør at han/hun kan reagere voldsomt.
  • Næste skridt er at arbejde med, at dit barns følelser er dets egne og vi ikke skal påtage os deres følelser, ved fx også at blive vrede på dem.
  • Når jeres barn har en adfærd eller en uhensigtsmæssig handling, skal I øve jer i at se bag om dets handlinger og være nysgerrig på deres intention.

Fx:

Konflikt Mellem søskende – hvor den lille vil tage klodser fra den store

Til det store barn: ”Du har lige bygget det her tårn, så du vil ikke have at X tager nogle af dine klodser?”

Store barn: ”Nej”

Jer: ”Og derfor blev du sur på X”

Til lille barn: ”Vil du også gerne bygge et tårn ligesom Y”

Lille barn: ”Ja”

  • Tilbyd en ny handleanvisning til det lille barn, på en positiv og rolig måde

Jer: ”Det er også et flot tårn. Du kan tage de klodser derovre og bygge ét ved siden af”

Familievejleder Christina Drachmann