27. SEPTEMBER 2020​

3 gode råd til en mere rolig og tryg putning

Der er næsten ikke noget mere frustrerende end at bruge hele sin aften på at putte sit barn eller børn. De endeløse putninger, som ofte ender i konflikter og afmagt. Jeg har selv været der og har måtte lære mange ting selv undervejs som mor. Derfor er søvn også én af mine altoverskyggende ambitioner at hjælpe familier med, for det kan blive anderledes.

Familievejleder Christina Drachmann

Det er vigtigt som forældre at vide, at når vores barn skal sove, så vil det opleve at skulle sige farvel igen. Ligesom når vi afleverer dem i institution om morgenen. At lægge sig til at sove er dermed endnu en afsked til dig som mor eller far, og det har barnet ikke altid lyst til. Derfor kæmper barnet tit for at være vågent, fordi dit barn gerne vil være sammen med dig.

Når vi ved at det er den sårbarhed der er på spil i barnet, så vil vi højst sandsynligt også finde større omsorg for vores barn i en putte situation – mine børn siger oftest: ”Mor, jeg vil bare så gerne have mere af dig” – det smelter mit hjerter, når jeg er i overskud. Er jeg ikke i overskud, så kan det føles klæbende og frustrende, fordi jeg har svært ved at finde den ro inde i mig selv, til at kunne give dem min tilstedeværelse, mit nærvær og min ro. Denne følelse handler også nogle gange om min egen følelse af utilstrækkelighed hvis jeg ikke har været særlig nærværende eller følelsen af at jeg ikke har lavet andet end at være nærværende og give og give, og dermed ikke har fået sat mine grænser i tide, hvilket så ender med at jeg er blevet helt mæt af deres samvær.

Kender I nogle af de følelser?

Nå, nedenfor er 3 af mine gode råd, som har hjulpet mig og mange andre familier, i processen om en bedre putning.

I stedet for at tænke at du skal have dit barn til at falde i søvn, skal du i stedet tænke at du nu vil følge dit barn i søvn

Denne tænkning var fuldstændig afgørende for mig, da jeg som førstegangs mor, skulle putte min datter, som ikke var fan af søvn og tilmed havde kolik.

Det hårdeste for mig var ikke at hun græd (jo tro mig det var hårdt) – det aller hårdeste var at jeg havde rigtig svært at hjælpe hende med at falde i søvn. Når hun så endelig var faldet i søvn, kunne hun vågne efter 20-30 min. og fremstå helt frisk, hvorefter hun blev overtræt. Det stjal al min overskud og jeg var ofte grådkvalt.

Jeg kunne mærke i mig selv, at vores putning ikke fungerede, men jeg var rigtig meget i tvivl om hvad jeg skulle gøre. Min sundhedsplejerske anbefalede mig ”Godnat og sov godt metoden”, hvilket jeg var stor modstander af, både fordi min faglige viden, fortalte mig, at når vi lærer vores børn, at de ikke kan regne med os, når de er utrygge og kede af det, så udvikler de en utryg tilknytning til os. Personligt kunne jeg mærke at jeg følte at jeg ”straffede” mit barn for ikke at kunne sove, ved at det ikke måtte få mit nærvær og kærlighed, ved blive udenfor døren, når min datter græd. Jeg husker ikke hvem jeg talte med, for de snart 7 år siden, men én sagde til mig:

”Selvom du er helt nede på batterierne og du kun ønsker at din datter kan falde i søvn, så du kan få noget ro og få sovet, så prøv at tænke at du skal følge hende i søvn.”

Den måde at tænke det på, stemte helt i overensstemmelse med min tænkning som mor og min faglighed, omkring børns tryghed og udvikling. Det ændrede meget for mig – jeg vidste nu at hvis hun skulle finde ro, så afhang det af mig, jeg måtte grave dybt for at finde overskuddet, men jeg lykkedes, fordi jeg så inderligt gerne ville give hende erfaring med, at sove er trygt og dejligt.

Start i god tid

Mange familier er presset på tid i hverdagen. Dette gør desværre at mange af de faste rutiner rykkes og bliver senere og senere. Hvis vi tænker at vores barn skal svæve hen mod drømmeland omkring kl. 19.30, nytter det ikke noget at vi først går i gang med nattøj, tandbørstning, at læse bog kl. 19.15.

Børn kan og vil ikke skynde sig, fordi de vil være i kontakt. Så når vi skynder os eller halv stresser så mister vi kontakten med hinanden. Nærværet hvor vi som forældre kan lytte til deres fortællinger undervejs, sidde ved siden af når de tager tøj på eller rolig gå rundt på værelset og trække gardinet ned osv.

En meget dygtig professor i den nyere udviklingspsykologi, ved navn Daniel Stern, som har været medskaber af hele det nye børnesyn, han sagde: ”Vi er skabt til at indgå i hinandens nervesystemer”.

Det betyder at når du er i ro som forældre, er dit barn også i ro. Når vi er i ro, kan vi også være mere til stede i kontakten, hvis vi er rolige og nærværende som forældre, og ikke tænker at alt omkring nattøj, tandbørstning osv. bare skal overstås, vil vores barn også mærke at vi ikke har travlt med at de skal sove, men at det er vigtigt for os, at de får en god afslutning på dagen. Dermed mærker dit barn at han/hun er betyder noget helt særlig for dig.

Når du starter putningen i god tid, accepterer du og indstiller du dig på at dette er mit barns afsked på dagen og der vil jeg gerne give mig god tid til. Dermed kommer du også selv i ro, er mere til stede i situationen, hvilket har en naturlig påvirkning på dit barn. Jeg mærker selv helt tydeligt som mor, når jeg er træt, har mine tanker på al det jeg gerne vil nå til aften osv., så er jeg ikke til stede og så får jeg hundset mere med mine børn, de fjoller eller flygter fra mig og jeg kan lige pludselig starte konflikter, fordi jeg får irettesat eller skældt dem ud.

Derfor er det afgørende for mig, at holde vores eftermiddags- og aften struktur herhjemme, fordi den er afgørende for at vi har tid til putningen og at jeg har mit overskud i behold.

Fysisk berøring beroliger og udskiller kærlighedshormonet i hjernen

Vores børn er nu klar til at blive puttet under dynen, efter en nærværende og rolig klargøring til putningen, så vil dit barn have lyst til at være tæt på dig – fysisk. Det er helt naturligt. Vores barn er født til at indgå i kropskontakt med os fra graviditeten og dag 1 barnet er kommet til verden. Vores børn finder ro i vores kropslige ro.

Hvis dit barn sover i tremmeseng, er det vigtigt for dit barn, at det kan se dig og kan holde dig i hånden, eller at du kan lægge en hånd på dit barns mave, ben eller hvor barnet kan lide at blive holdt. Det kan være det føles besværligt, men det er det dit barn højst sandsynligt har brug for.

Vi kan være af den tro, at barnet ikke skal kunne se os eller få øjenkontakt med os, for så vågne det bare op. Men netop dette er fuldstændig afgørende for at de kan finde tryghed i at blive fulgt i søvn af dig. Når dit barn søger din øjenkontakt, handler det både om bekræftelsen af at du stadig er dig og samtidig, at du mener det du siger, at det er godnat tid.

Hvis dit barn sover i almindelig junior seng, kan du sidde ved siden af, ligge på et par bløde puder på gulvet eller, gøre ligesom jeg, ligge dig op i sengen ved siden af dit barn eller i fodenden. Min yngste falder næsten altid hurtigt i søvn, han frabeder sig nogle gange godnat historie eller bog, fordi han mærker at han har brug for at sove med det samme.

Min ældeste derimod, hun har svært ved at finde ro, fordi hun tænker og bearbejder alt det fra dagen, hun har ikke lyst til at sige farvel og hun har helt fra lille erfaringer med at det at falde i søvn kan være svært. Det ligger også dybt i mig og jeg kan hurtig få aktiveret en uro hos mig selv, hvis jeg tænker at jeg har brug for at hun sover snart. Hvilket forstærker hendes uro.

Hvis jeg derimod lægger mig ved siden af hende, holder godt om hende, trækker vejret dybt eller ligger i fodenden og trykker hende under fødderne, så finder hun ro og jeg kan hjælpe hende med at følge hende i søvn.

Det hele leder mig hen til – at det der er det bedste for vores barn, ikke altid er det nemmeste for os forældre. Ikke desto mindre, må vi udvikle os i det sammen og gøre os erfaringer, hvor resultatet er, at både vores barn og vi som forældre kan være i processen.

Hvis du ønsker at blive klogere på hvordan du kan skabe nogle putter aktiviteter som skaber nærvær og samhørighed, hvordan du putter søskende sammen, hvordan du håndtere at dit lille barn kun vil puttes af mor eller hvordan du minimere vredesudbrud eller evig snakken, kan du blive klogere på dig selv og hvilke strategier der kan hjælpe jeres familier, ved mine familievejledningsforløb.